Branchefokus
Carl Ras’ nye tøjportal samler alt arbejdstøj et sted uafhængigt af tøjbrand.

Førhen handlede Byens Tag & Facade selv alt arbejdstøj hos Carl Ras i Sydhavnen. Siden efteråret 2022 har Entreprisevirksomheden med stor tilfredshed bestilt alt arbejdstøj gennem Carl Ras’ tøjportal, der kan tilgås online fra computer eller mobiltelefon.
Byens Tag & Facade bestiller og indkøber som regel et blandet sortiment bestående af forskellige modeller og tøjbrands som Carhartt, Mascot og Sneakers. Ifølge koordinator og marketingansvarlig i Byens Tag & Facade, Christina Sixhøj Justesen, er det en stor fordel, at de gennem Carl Ras’ tøjportal selv kan sammensætte deres sortiment på tværs af tøjbrands:
”Førhen, da vi kun handlede i Carl Ras butikken i Sydhavnen, kunne vi udelukkende vælge arbejdstøj ud fra Carl Ras’ faste tøjsortiment. Men gennem den nye tøjportal kan vi selv sammensætte vores arbejdstøj ud fra vores eget behov i forhold til, hvordan vi visuelt ønsker at fremstå på byggepladserne. Det gælder helt ned til t-shirts modeller, udvalg af farver og logoplacering, så arbejdstøjet matcher vores professionelle brand,” fortæller hun og tilføjer:
”Vi sætter stor pris på diversiteten i tøjportalen. Det er vigtigt for os, at alle i Byens Tag & Facade kan gå i det arbejdstøj, de føler sig bedst tilpas i, så de kan udføre deres arbejde på bedste vis. Netop derfor har vi også valgt, at vores ansatte selv bestiller deres eget arbejdstøj i portalen efter behov.”
”Med tøjportalen får 89 af vores ansatte byggeledere og tømrere hver især indsat penge på deres tøjkonto to gange om året."
- Christina Sixhøj Justesen

Overgangen til Carl Ras’ tøjportal er ifølge koordinator og marketingansvarlig i Byens Tag & Facade, Christina Sixhøj Justesen, gået over alt forventning:
”Det har tidligere været et tungt administrativt arbejde for os at holde overblik over, hvor meget arbejdstøj de ansatte køber, og hvad de hver især har behov for,” fortæller hun og tilføjer, at Carl Ras’ tøjafdeling løbende hjælper Byens Tag & Facade med at trække statistik over, hvilket arbejdstøj, de bestiller og indkøber mest af.
”Med tøjportalen får 89 af vores ansatte byggeledere og tømrere hver især indsat penge på deres tøjkonto to gange om året, hvorefter de selv shopper online efter behov, lige når det passer dem. Vi sparer derfor mange ressourcer og tid sammenlignet med før.”
De ansatte i Byens Tag & Facade har mulighed for at prøve alt arbejdstøj hos Carl Ras i Sydhavnen, inden de bestiller det i tøjportalen. Og når de løbende bestiller nyt, sender Carl Ras det til tryk med det samme. Allerede næste dag kan byggelederne og tømrerne se frem til at modtage deres tøjlevering på firmaadressen.
”Det fungerer utrolig godt. Der er gennemsigtighed hele vejen igennem, og tøjportalen er meget brugervenlig og nem at navigere i. Alle vores ansatte bruger den,” siger Christina Sixhøj Justesen.
Carl Ras har været fast leverandør af alt arbejdsbeklædning, profiltøj og sko til Byens Tag & Facade siden 2016.
”Vi har altid haft et godt og tæt samarbejde med Carl Ras’ tøjafdeling, der både rådgiver os i valg af arbejdstøj i tøjportalen, og leverer det efter tryk. De har korte responstider, og finder altid en løsning til os, hvis en problemstilling opstår. Ligeledes har vi altid mulighed for at ringe til deres salgsbackup, hvis vi har spørgsmål til sortimentet eller tøjportalen,” siger Christina Sixhøj Justesen og tilføjer:
”Vores tætte relation gør, at vi havde fuld tillid til, at de kunne føre os godt over til den nye tøjportal.”
Ønsker du mere information om Carl Ras’ tøjportal? Læs mere om, hvordan vores tøjløsning fungerer lige her.
Kontakt vores tøjafdeling på telefon: 44855511.
Byens Tag & Facade er en af Danmarks førende og mest erfarne B2B-entreprisevirksomheder. Byens Tag & Facade har speciale i restaurering og renovering af tag og facader, og er eksperter i projekter på beboelses- og historiske ejendomme.
Til din arbejdsdag og opgaver. Vores passion for værktøj, beslag og alt det andet grej gør os til specialisten. Vi elsker at nørde og dele ud af vores viden. For vi arbejder hver dag for, at du altid kommer godt fra start.