Bæredygtigt byggeri
Svanemærkede byggerier vinder mere og mere frem i en tid, hvor bæredygtighed står højest på agendaen.

Carl Ras leverer alle indvendige beslag på hoveddøre, entredøre, toiletdøre og værelsesdøre i etagebyggeriets 99 nye lejeboliger. Beslagene består for eksempel af Randi produkter som dørhåndtag, beslåninger, dørgreb, dækplader, dørlukker, nøglehulsskilte, dørstop samt dørmagneter til etagebyggeriets branddøre.
”Vi er glade for, at Carl Ras med kort varsel har været i stand til at levere beslag, der kan anvendes til det nye etagebyggeri. De er specialister i at levere holdbare beslag i høj kvalitet, som er attraktive for mange bygherrer. Det er derfor ikke utænkeligt, at vi vil anvende beslagene på andre fremtidige byggeprojekter,” siger projektleder Mikkel Lindstrøm fra Guldfeldt, der har ansvar for tømrer- og snedkerarbejdet, montage af gipsplader, døre og fodpaneler mm. på byggeriet.
”Det bliver en af de mest markante og bæredygtige kvalitetsbygninger i Kolding og et unikt vartegn, der gør en forskel for lokalområdet."
- Mikkel Lindstrøm

Med miljøcertificeringen svanemærket bliver Kolding Sky bygget på bæredygtige materialer, og bygningen får et lavt energiforbrug og et godt indeklima til gavn for beboerne.
”Som et svanemærket boligbyggeri lever Kolding Sky op til bygningsreglementets skrappeste energikrav. Samtidig skal byggematerialerne leve op til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, for at de kan genanvendes senere. Kolding Sky bliver derfor et energieffektivt byggeri, der reducerer den samlede miljøbelastning,” fortæller Mikkel Lindstrøm og fortsætter:
”Vi er stolte af at være med i front på det første svanemærkede etagebyggeri i Jylland, der bidrager til bæredygtig udvikling og grøn omstilling i byggeriet.”
Kolding Sky bliver et 70 meter højt boligtårn med 99 nye attraktive lejeboliger fordelt på 19 etager. Bygningen bliver den højeste i området og vil være synligt over alt i lokalområdet:
”Det bliver en af de mest markante og bæredygtige kvalitetsbygninger i Kolding og et unikt vartegn, der gør en forskel for lokalområdet. Samtidig bliver lejeboligerne placeret op ad grønne områder og med god udsigt over byen og havet,” siger Mikkel Lindstrøm.
Se Danmark største udvalg af beslag her - og læs mere om, hvordan vi gør det nemt at bygge bæredygtigt på her.
Til din arbejdsdag og opgaver. Vores passion for værktøj, beslag og alt det andet grej gør os til specialisten. Vi elsker at nørde og dele ud af vores viden. For vi arbejder hver dag for, at du altid kommer godt fra start.